Aflangt fad - Gorilla, stående

DKK 440,00

DKK 550,00 Tilbud 20%
Varen er på lager

Lærke Langballes fade er lavet i fajance, som minder meget om porcelæn. På hvert fad står en afstøbning af et dyr, som stikker op over kanten. Man kan altså stadig se dyret, selvom der ligger noget på fadet.

Ikke to fade er ens, da de alle laves i hånden. Placeringen af dyret varierer, ligesom mønstre og farver er forskellige. Der kan både forekomme dekoration, som er fordybninger i overfladen, mens andre er helt jævne med farvede mønstre på fadets bund. Da farven er et farvet stykke ler, som bliver lagt på den hvide bund, vil der altid være en lille bitte niveauforskel mellem bund og mønstre. Den farvede dekoration ligger i grafiske, lidt retroagtige mønstre, hovedsageligt cirkler, i støvede pasteller. Alle dyre-figurerne er hvide.

I den ene ende af det aflange fad står en truende gorilla. Aben står på bagbenene, har åben mund og armene ud fra kroppen. Ved siden af gorillaen er der i bunden af fadet to blå cirkler, som er forbundet af en streg. Resten af fadet inkl. gorilla figuren er helt hvidt.
Indersiden af det aflange fad med goriallen er en smule nistret med bitte-små, mørke pletter i leret.

De aflange fade kan bruges til servering, som et stort slikfad, til opbevaring af småting eller bare som pynt. Kun fantasien sætter grænser for, hvad Lærke Langballes fade med dyrefigurer kan bruges til.

Da hvert enkelt fad er håndlavet og helt unikt, vil man ikke kunne finde to som er identiske, og der kan derfor ikke bestilles flere hjem af netop dette gorilla fad, men der kan findes et, som minder om det med den samme figur.

Mål: 28 x 13 cm, kanten er ca. 2,5 cm

Producent: Lærke Langballe