Lille skål - Lam

DKK 255,00

DKK 300,00 Forårs udsalg 15%
Varen er på lager

Lærke Langballes fine, små skåle er lavet i fajance, som minder meget om porcelæn. På hvert fad står en afstøbning af et dyr, som stikker op over kanten. Man kan altså stadig se dyret, selvom skålen er fyldt.
Dekorationen (udover dyrefigurene) kan være fordybninger i bunden af fadet, eller som farvede cirkler, der er lagt ovenpå selve skålens bund. Den farvede dekoration er farvet ler, som er lagt på, hvilket giver en lille bitte niveauforskel. Alle dyrene er lavet i hvidt ler. Det variere også, om der er farve på yderkanten af skålen.

Om man bare vil bruge den lille skål som en slikskål, til tilbehør til salaten, til smykker, til at lægge nøgler på i entreen eller måske noget helt andet er helt op til en selv. Skålene med dyr er også rigtigt fine at have stående som ren dekoration uden noget på.

På denne lille, firkantede skål ligger et lam ved siden af en rund fordybning i bunden, som er farvet blå. Det ligner næsten, at det lille får ligger ved en sø. Skålens bund er lysegul, mens ydersiden er helt hvid.
Indersiden af skålen med lammet er en smule nistret med bitte-små, mørke pletter i leret.

Lærke Langballes produkter er håndlavede, og hver enkelt ting er derfor helt unikt. Du vil ikke kunne finde to af hendes ting, som er identiske og den samme kan derfor ikke bestilles hjem igen.

Mål: 10,5 x 10,5 cm, med kant på 1,5cm.

Producent: Lærke Langballe