Spacecraft vase - Raket

DKK 119,00

DKK 140,00 Tilbud 15%
Varen er på lager

De fine vaser fra serien Spacecraft har alle dekoration, som Lærke Langballe har fundet i en gammel bog omkring rumfart. Det er en blanding af fotos og illustrationer, som får lov at dekorere vaserne. Det er billeder, man ikke ser alle andre steder, hvilket er med til at understege det unikke i Lærke Langballes produkter.
Motiverne har noget retro-agtigt over sig, da de kommer fra en gammel bog. Det er ikke moderne rumskibe og satelitter, men gammeldags rumdragter og håndtegninger af fantasifulde sputnikker. Disse vaser sætter gang i fantasien.
Placeringen af motivet varierer alt efter, hvor det passer bedst på den enkelte vase. Ligesom størrelsen, formen og samlingen på bagsiden af vaserne heller ikke er ens.

Vaserne er lavet af fajance, som er en lertype, der minder om porcelæn. Ydersiden af vaserne er mat, mens de indeni er mere farverige og glansfulde. Dette skyldes, at de kun har fået glasur indeni, som får lerets farve til at fremstå tydeligere. Glasuren gør, at vaserne kan holde vand, hvilket jo er en god egenskab for en vase.

Denne lille vase er lyseblå med en tegning af rumraket. Raketten har fødder, så det ligner, at den er lige ved at blive klar til at blive sendt afsted. Motivet er placeret i bunden af vasen.

Spacecraft vaserne er smukke både med og uden blomster, og det ser rigtig fint ud med en lille samling vaser med forskellige farver, størrelser og motiver.

Mål: H - 9,5 cm, Ø - 3,5 cm

Producent: Lærke Langballe