Aflangt fad - Flodhest

DKK 550,00

Varen er på lager

Lærke Langballes fade er lavet i fajance, som minder meget om porcelæn. På hvert fad står en afstøbning af et dyr, som stikker op over kanten. Man kan altså stadig se dyret, selvom der ligger noget på fadet.

Ikke to fade er ens, da de alle laves i hånden. Placeringen af dyret varierer, ligesom mønstre og farver er forskellige. Der kan både være dekoration, som er fordybninger i overfladen, mens andre er helt jævne med farvede mønstre på fadets bund. Den farvede dekoration ligger i grafiske, lidt retroagtige mønstre, hovedsageligt cirkler, i støvede pasteller. Alle dyre-figurerne er hvide.

I den ene ende af dette aflange fad står en flodhest med åben mund. I den anden ende af fadet er en cirkel forsænket i overfladen, hvori der er pletter, som ligner batik, hvor farven er stærkest i midten og flyder ud og danner en ujævn kant på cirklen. Pletterne er i en mørkeblå nuance.
Flodhesten er placeret skråt, så den vender halvt ud fra fadet og halvt mod midten.

Det aflange fad kan bruges til servering, som et stort slikfad, til opbevaring af småting eller bare som pynt. Kun fantasien sætter grænser for, hvad Lærke Langballes fade med dyrefigurer kan bruges til.

Da hvert enkelt fad er håndlavet og helt unikt, vil man ikke kunne finde to som er identiske, og der kan derfor ikke bestilles flere hjem af netop dette flodheste-fad.

Mål: 28 x 13 cm, kanten er ca. 2,5 cm

Producent: Lærke Langballe